Omsorgstandpleje


 

Organisering af omsorgstandpleje
Der er mellem Holbæk kommune og regionstandplejen indgået aftale om, at regionen varetager omsorgstandplejen.
Yderligere informationer om regionstandplejens adresse og telefonnummer kan findes på :

Regionens hjemmeside:

 
Der tilbydes omsorgstandpleje til borgere over 18 år, som på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handikap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud for voksne.

Visitation til ordningen:
Det er Holbæk kommune, som visiterer til ordningen. Ansøgning om deltagelse i ordningen kan ske gennem
områdeleder gruppeleder visitator i Holbæk kommunes afdeling for pleje- og omsorg
Den endelige visitation til omsorgstandpleje foretages af et tværfagligt visitationsudvalg på baggrund af et ansøgningsskema udfyldt af områdeleder, gruppeleder eller visitator.  

Tandplejetilbuddet:
Tilbuddet omfatter forebyggende og behandlende tandpleje. Behandlingen vil normalt foregå med mobilt tandlægeudstyr på borgerens bopæl, hvis behandlingen har et sådan indhold, at det er fagligt forsvarligt. Visse behandlinger må dog nødvendigvis foregå på en tandklinik. Transport hertil arrangeres af plejepersonale eller pårørende og betales af borgeren.
 
Omsorgstandplejen skal medvirke til, at den enkelte i videst muligt omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem.
 
Ved besøget vurderes tandsundhed, evt. proteser, mundhygiejne, tandkød og slimhinder i munden samt tyggefunktion og kæbeled.
Behandling omfatter al nødvendig tandbehandling, som borgeren er i stand til at gennemføre. I en del tilfælde vil det derfor også kun være muligt at yde behandling af rent smertelindrende karakter.
 
Ved første besøg, udfærdiger den regionale omsorgstandpleje en orienteringsskrivelse om det sædvanlige indhold i omsorgstandplejen tilføjet kontaktadresser, links m.m
 
Borgeren besøges  mindst én gang årligt og den enkelte patient får tandtilbud efter behov.
 
Ansøgningsskema til omsorgstandpleje (PDF-fil)

Ansøgningsskema sendes til: 
Tandplejens kontor Bispehøjen 2
4300 Holbæk
eller mail:
Tandplejen videresender henvisning til Region Sjælland.

Der opkræves brugerbetaling . Hvis behandlingen reelt er billigere end brugerbetalingen, opkræves patienten et lavere beløb.

Beløbet reguleres årligt.

 

 


Senest opdateret
07.03.2012

Ansvarlig redaktør