Frivillighed

Holbæk Kommune ønsker at sætte frivillighed og medborgerskab i fokus. Se hvordan.

I Holbæk Kommune ønsker vi at sætte frivillighed og medborgerskab i fokus. Frivilligt engagement i alle tænkelige former bidrager til livet i kommunen på helt særlige måder og styrker sammenhængskraften mellem borgere, foreninger og kommunen. Frivilligt arbejde skaber kort sagt glæde, tryghed og samhørighed. Og der er heldigvis plads til endnu mere frivillighed. Derfor vil Holbæk Kommune i de kommende år arbejde benhårdt på at skabe endnu bedre rammer for frivillighed, så det aktive medborgerskab kan blomstre til glæde og gavn for alle kommunens borgere.

Frivillig på aktivitetscenter

Som et første skridt har Byrådet besluttet at nedsætte et politisk projektudvalg, der skal arbejde med frivillighed i kommunen. Projektet går under titlen ”Frivillighedseksperimentariet”, og signalerer ønsket om at finde nye løsninger, metoder og samarbejder på tværs af kommunen og civilsamfundet. Læs mere om byrådet arbejde med frivillighed nedenunder:

Få flere frivillige

Den 15.maj inviteres alle frivillige og frivillige foreninger til en Frivillighedsmesse på Holbæk bibliotek. Her kan du høre spændende foredrag om rekruttering af frivillige, dele gode og mindre gode erfaringer med andreforeninger og høre om kommunen tilbud til de frivillige foreninger og hvilke puljer I kan søge.

Invitation til Frivillighedsmesse den 15.maj

Frivillige laver kunstgræsbane
I Vipperød har frivillige ildsjæle gjort en stor forskel for lokalesamfundet. Læs artiklen på TV2Øst om, hvordan frivillige har bygget Vipperød Arena. Tryk på linket her: Frivillige byggede kunstgræsbane


Senest opdateret
19.04.2012

Ansvarlig redaktør