Holbæk Byråd har den 7. december 2011 vedtaget forslag til Udviklingsstrategi.
Udviklingsstrategien er byrådets strategi for de kommende års udvikling af kommunen og den kommende revision af kommuneplanen. Udviklingsstrategien lægger spor ud for de fremtidige politikker og er også byrådets strategi for arbejdet for en bæredygtig udvikling.
Byrådet sætter med udviklingsstrategien otte pejlemærker for den fremtidige udvikling:
- Engagerede medborgere
- Ansvar for fremtiden
- Uddannet til fremtiden
- Et sundere liv
- Et attraktivt sted at flytte til
- Gode byer at leve i
- Flere og bedre jobs
- En samlet kommune med by og land
Udviklingsstrategien beskriver, hvordan vores udfordringer skal håndteres og hvilke områder, der skal fokuseres på inden for de otte pejlemærker.
Høringen for Udviklingsstrategi kørte frem til den 20. februar 2012. Nu er næste skridt i processen, at Holbæk Byråd behandler Udviklingsstrategien til foråret.