Holbæk Bibliotek udvider sine åbningstider

06.12.2013
I det nye år kommer dørene til at være mindre låste på Holbæk Bibliotek. Åbningstiderne bliver nemlig udvidet frem til foråret, både i de tidlige morgentimer og på søndage.

Som et nyt forsøg, vil Holbæk Bibliotek frem til foråret udvide sine nuværende åbningstider. Det giver borgerne i Holbæk Kommune nye muligheder for at benytte bibliotekets faciliteter. I morgentimerne åbner biblioteket allerede dørene klokken 08.30, og på søndage vil der være åbent mellem klokken 13.00 og 16.00.

”Vi lavede en brugerundersøgelse i starten af året, og blandt de adspurgte var der bl.a. et ønske om at få mere adgang til biblioteket. Det nye forsøg med de udvidede åbningstider, er altså et initiativ, der skal imødekomme brugernes ønske, fortæller Rikke Rørbeck Drustrup, der leder af hovedbiblioteket.”

I de udvidede åbningstider skal brugerne betjene sig selv. Personalet vil kun være begrænset til stede i de udvidede åbningstider. Det vil derfor ikke være muligt at spørge bibliotekarer til råds.

”Selvom det nye initiativ bliver med begrænset personale, så giver det nye initiativ mere fleksibilitet for brugerne. For studerende, der bruger bibliotekets rum til arbejdsplads og for børnefamilier, der vil bruge børnebiblioteket. Eller for brugere, der vil bestille materialer på bibliotekets computere eller blot sidde i en sofa og læse, forklarer Rikke Rørbeck Drustrup.”

Men når brugerne har brug for den professionel rådgivning fra bibliotekarer, må de stadig møde op i de nuværende åbningstider. 

Frivillige sikrer søndagsåbning
Det er frivillige, som står for at holde dørene åbne på søndage i det nye år. Og de frivillige vil desuden sørge for, at stemningen bliver rar og hyggelig, når brugerne lægger et besøg forbi Holbæk Bibliotek på søndage.

”Jeg synes, det er rigtigt fint, at det er lykkedes at samle frivillige nok til at genoptage søndagsåbningen. Det nye initiativ giver brugerne nogle nye muligheder for at betjene sig selv i de tidlige morgentimer og på søndage, fortæller Rikke Rørbeck Drustrup.”

Fakta
Holbæk Bibliotekets alm. åbningstider: https://bibliotek.holbaek.dk/web/arena/aabningstider

 

Tilbage

Senest opdateret
06.12.2013

Ansvarlig redaktør
Trine Ellekær-Olsen