Spring til indhold

Seniorbofællesskabet Skriverensvej

Seniorbofællesskabet er et attraktivt botilbud med døgndækning for psykisk sårbare borgere over 50 år.

Seniorbofællesskabet er for psykisk sårbare borgere over 50 år med særlige behov for omsorg og hjælp.

Seniorbofællesskabet ligger på Skriverensvej i Holbæk by med gode muligheder for indkøb og med udsigt over Holbæk Fjord.

I Seniorbofællesskabet er der rig mulighed for fælles oplevelser og aktiviteter med de andre beboere.

Lejlighederne

Seniorbofællesskabet ligger på Skriverensvej midt i Holbæk med god mulighed for udsigt over Holbæk Fjord.

Seniorbofællesskabet ligger centralt i Holbæk by, med 5-10 min. gang til stationen. Bofællesskabet består af 16 2-værelses lejligheder på 77-78 m2. Lejlighederne har eget køkken, bad, opholdsrum og soveværelse.  Lejlighederne er indrettet med mulighed for at sætte plejeforanstaltninger op i boligen, f.eks. plejeseng og andet udstyr.

Der er en stor fælleslejlighed i stueetagen og der er elevator, således at du uanset fysisk formåen kan komme til og fra din bolig og få adgang til fællesarealerne.

Seniorbofællesskabet er taget i brug i 2012.

Holbæk er en by med et stort udbud af forskellige aktiviteter og undervisningstilbud. Der er blandt andet teater, jazzklub, biograf, museum og forskellige kunstudstillinger.

 

Dagligdag og personale

I Seniorbofællesskabet er der mulighed for både fællesspisning og fælles aktiviteter.

I Seniorbofællesskabet er der personaledækning hele døgnet.

Personalet har relevant uddannelse som eksempelvis pædagog, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Alle medarbejdere har relevant efteruddannelse.

Støtten består af en basisydelse samt individuelt tildelte timer, visiteret af din sagsbehandler. Du laver en samarbejdsaftale med din sagsbehandler og personalet, hvor det aftales, hvad du ønsker at få støtte til. Støtten foregår både som individuel tid samt i fællesarealerne.

Fællesaktiviteter

Der er mulighed for fællesspisning 3 gange om dagen og fælles kaffe/the 2 gange om dagen. Der er tilknyttet en kok til huset.

Det er muligt at deltage i fælles aktiviteter hele året, bl.a. ugentlig eftermiddags-café, banko og Nada Café.

To gange om året er der fællestur med restaurantbesøg og/eller oplevelse.

Du kan som beboer komme med forslag til aktiviteter.

Gensidige forventninger

Vi forventer gensidig respekt i vores fælles dagligdag på Seniorbofællesskabet

Hvad kan du forvente?

  • At vi møder dig med respekt og medvirker til en positiv relation
  • At du får de ydelser som myndigheden har bevilget dig
  • Fællesskab med andre ligestillede
  • Trygt miljø med høj grad af omsorg og faglighed

Hvad forventer vi af dig?

  • At du gerne vil samarbejde med medarbejderne
  • At du ikke har et misbrug, der er til gene for andre
  • At du overholder boligselskabets ordensreglement
  • At du kun ryger i egen lejlighed og udenfor

Økonomi

Du bor til leje og betaler husleje til boligselskabet.

Huslejen varierer mellem 7.241-7.272 kr. om måneden, alt efter størrelse på lejligheden. 

Du laver en lejekontrakt med Boligselskabet VAB.

Fællesudgifter: Du betaler 1.700 kr. pr. måned til fælleskassen, der dækker udgifter til mad, fællesindkøb, rengøring, internet og TV.


Du kan søge økonomisk hjælp til boligindskudslån samt boligsikring.

Hvem kan få lejlighed i Seniorbofællesskabet ?

Du har en længerevarende psykisk lidelse der kræver at du bor med døgndækning.

Seniorbofællesskabet er for mennesker med en længerevarende psykisk lidelse, der er så udtalt, at der er behov for døgndækning.

  • Du er over 50 år
  • Du lider måske af:
    • Angst
    • Bipolar lidelse
    • Forandret virkelighedsopfattelse
    • Personlighedsforstyrrelse
  • Du har et ”normalt” forbrug af alkohol
  • Du har behov for en ydelse efter SEL §85
  • Du er uden misbrug af euforiserende stoffer
  • Du har behov for døgndækning
  • Du er indstillet på at modtage ydelsen

Du har brug for en specialiseret socialpsykiatrisk indsats samt behov for personlig pleje og omsorg herunder medicinadministration. 

Hvordan får du lejlighed i Seniorbofællesskabet?

Visitationen foregår i samarbejde med din sagsbehandler.

Du kan tale med din sagsbehandler i din kommune, om mulighed for at få en lejlighed i Seniorbofællesskabet.
Visitationen sker gennem sagsbehandleren.

Fagligt og for studerende

Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, rehabilitering, recovery og relations dannelse

Paragraf

Seniorbofællesskabet er opført i henhold til Almenboliglovens § 105, stk. 2, med støtte efter SEL §85.

Klik her for at se Almenboligloven

Klik her for at se Serviceloven

Faglige metoder

Medarbejderne anvender følgende metoder i støtten: jeg-støttende samtaler, kognitive metoder, social færdighedstræning individuelt og i grupper samt motiverende samtale.

Klik her for at se Seniorbofællesskabet på Tilbudsportalen

Tilsyn

Her kan du se den seneste tilsynsrapport.

Klik her for link til seneste tilsynsrapport for Skriverensvej



Feedback

Sidst opdateret

19.09.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding

Kontakt Seniorbofællesskabet

Seniorbofællesskabet

Skriverensvej 4
4300 Holbæk

Telefon: 72 36 61 23 (Hverdage kl. 8 - 15)

Tryk her for sikker henvendelse

Tilbudsleder: Simon Weinreich Johansen

Her ligger Seniorbofællesskabet