Spring til indhold

Dagligdag og personale

Dagligdag

Personalet støtter dig i at komme godt afsted, eksempelvis til arbejde, eller i aktivitetstilbud.
Du vil have hjemmedage, hvor du har mestringsvejledning med dine kontaktpersoner. Her arbejder vi også med dine indsatsmål og praktisk opgaveløsning.

På Tåstrup Have er der madklub. Det betyder at der hver aften, bliver tilberedt aftensmad, sammen med borgerne.
Her deltager du cirka en gang om ugen. Her hjælpes vi ad med at lave maden, dække bord og rydde op. 

Vi hygger i stuen hver aften med snak, tv og meget andet.

Personale

Der er personale til stede hele døgnet på Tåstrup Have.
Dem du møder er pædagoger, sygeplejersker og SSA'ere og omsorgsmedhjælpere.
Personalet hjælper med at støtte og vejlede dig i din hverdag. Det kan være støtte til personlig hygiejne, tøjvask, betaling af regninger, læge/tandlæge og besøg hos specialist.

Fællesaktiviteter

Du kan glæde dig til traditioner ved højtiderne. 
Her afholder vi også sommerfest og julehygge komsammen, hvor pårørende også er velkomne.

Der bliver i samråd med dig som beboer, planlagt ture ud af huset, med det hus du hører til. 
Eksempler på ture:

  • Kro besøg med god musik og dans
  • Café besøg
  • Biografture
  • Bowling
  • Tivoli
  • Nisseland

Af arrangementer afholdes også:

  • Fastelavn
  • Påskefrokost
  • Beboerferie
  • Julefrokost
  • Juleaften
  • Julebanko
  • Ugentlige gåture

Medbestemmelse

For at alle medbeboeres ønsker og behov bliver hørt, afholder vi i Æblehuset og Hybenhuset husmøder hver anden måned.
I husene holder vi også temadage, hvor vi arbejder sammen om, hvordan vi har det bedst på Tåstrup Have. 
Derudover holder vi også beboerrådsmøder, hvor der drøftes nye tiltag og festlige arrangementer.

På Tåstrup Have arbejder vi med indflydelse og selvbestemmelse igennem udarbejdelse af indsatsmål. 
Dine indsatsmål laver du sammen med din sagsbehandler. Indsatsmål er punkter, som personalet på Tåstrup Have skal hjælpe dig med.



Feedback

Sidst opdateret

09.05.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding