Spring til indhold

Strandparken i Holbæk

Den smukke historiske park, der skråner lige ned til Holbæk Fjord, blev skænket til Holbæk Kommune i 1898 som et gavebrev fra grosserer W.R. Tidemand. Parken har også en tilhørende legeplads.

Romantisk havestil

Haven er anlagt i romantisk havestil, med inspiration fra Frederiksberg Have, med indplantning af mange forskellige eksotiske træer og buske. I østenden af haven er der en fin rosenhave ud mod Kalundborgvej.

5-dimensionel Pavillon

I forbindelse med strandparkens 100-års jubilæum i 1998 blev den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson inviteret af Holbæk Kommune og Statens Kunstfond til at skabe en skulpturel bearbejdning af den naturlige kilde, som siden 1906 havde udgjort parkens springvand.

Ned til fjorden står Olafur Eliassons kunstværk "5-dimensionel Pavillon", opført på stedet i 2000. Den er udført i fladstål, og placeret som en kunstnerisk bearbejdning af en gammel kilde, der løber til et cirkulært spejlbassin under pavillonen.

Kropskilte i parken 

Siden 2011 står den danske kunstner Karoline H Larsen's 20 Kropsskilte placeret i parkens terræn og kan inspirere parkens gæster til en bevægende vandring. De 20 Kropsskilte er en legende fortolkning af de klassiske piktogramstandere fra Naturstyrelsen, som vi kender fra de danske skove og offentlige parker. Den afgørende forskel er, at her lægger Kropsskiltene op til alt det, man gerne må! 

Find vej til parken nedenfor:

Kalundborgvej, 4300 Holbæk - kort



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen