Spring til indhold

Regler for sejlads

I fjorden skal du være opmærksom på den lokale politivedtægt vedrørende sejlads med motorbåde og brætsejlads .

Som fritidssejler i danske farvande må enhver sejle med et fritidsfartøj med en skroglængde under 15 meter, uden at skulle have tilladelse til det fra nogen myndighed - og uden at skulle aflægge nogen form for prøve. Undtaget herfra er dog planende motorbåde (speedbåde) her kræves speedbåds-kørekort.

Læs mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside om: Regler og uddannelse til at sejle.

Reglement for sejlads med motorbåde og brætsejlads i fjorden

I fjorden skal du være opmærksom på den lokale politivedtægt "Reglement for sejlads med motorbåde og for brætsejlads ud for kysten i Midt- og Vestsjællands politikreds".
Midt- og Vestsjællands Politi har med hjemmel i ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 2, fastsat regler for sejlads med motorbåde og brætsejlads ud for kysten i Midt- og Vestsjællands politikreds. Reglerne trådte i kraft den 1. marts. 2010.

Vandscootere

Det er tilladt at sejle med vandscootere i Holbæk Fjord og Isefjorden, hvis man sejler efter reglerne i bekendtgørelse om sejlads med vandscootere. Se nederst på siden under Love og reglementer.
Heri står der bl.a. at man skal holde sig mere end 300 m fra kysten. 300 m-zonen må kun krydses på vej til og fra landingsstedet, og farten inden for zonen må højst være 5 knob. Zonen skal krydses vinkelret på kysten, dog skal sejlløb omkring havne følges.
Derved er vandscootersejlads stadig ikke tilladt inden for det område, hvor badegæster normalt opholder sig.

Vandscootersejlads altid er forbudt i de internationale naturbeskyttelsesområder, samt vildreservater og fredninger på havet. Se kort fra Danmarks Miljøportal.

En bekendtgørelse fra Naturstyrelsen trådte i kraft i slutningen af januar 2012, og giver vandscootersejlere flere muligheder for at sejle, men samtidig sikrer, at kysterne er beskyttede.
Læs mere herom på FLID - Foreningen af Lystbådehavne i Danmark.

Love og reglementer



Feedback

Sidst opdateret

21.04.2022

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen