Har du power, attitude og fokus?

På Katrinedalskolen har man i et par år arbejdet med PAF – det står for Power, Attitude og Fokus.

Metoden er en målrettet måde at arbejde med fællesskabet i klasserne. Konkret laver eleverne med jævne mellemrum en række forskellige øvelser eller opstillinger, som det kaldes. For eksempel kan man visuelt vise sin placering i klassen ved at opstille små figurer i forhold til hinanden.

6.b på Katrinedalskolen, afd. Tuse var en af de første klasser, der for et par år siden begyndte at arbejde med PAF og opstillinger. Det har været en succes.

“PAF var med til at fokusere på vores fællesskab og styrke sammenholdet,” siger Mayuran fra 6.b.

Tidligere var der en del uro i klassen. Men blandt andet med redskaberne fra PAF har lærerne og børnene sammen arbejdet aktivt for at styrke trivslen og sammenholdet. Det har gjort børnene mere selvsikre både enkeltvis og i fællesskabet.

“Vi begyndte at lave fælles opstillinger. Men der var stadig uro, fordi mange af børnene skulle starte på en anden skole. Pludselig var der kun få børn tilbage, og så skulle klassen genopfinde sig selv. Det hjalp PAF med,” siger Pernille Brandt, der er lærer på Katrinedalskolen, Afd. Tuse og efteruddannet i PAF-metoden.

Selvsikre elever

Det målrettede arbejde med dynamikken i klassen gør børnene mere selvsikre, og det gør fællesskabet bedre.

“De kender sig selv bedre, og derfor er de bedre til at søge hinanden. De er nu eminente til at arbejde sammen. De stoler på sig selv, og når de i dag bliver introduceret til noget nyt, lægger de sig ikke på ryggen. De er blevet langt mere selvsikre,” fortæller Pernille Brandt.

Opstillingerne styrker børnene

Der er lidt fniseri, når klassen skal i gang med PAF-opstillingerne. Den første øvelse er en ‘hej-runde’. Her står klassen i en rundkreds, og én efter én skal sige hej til den, der står ved siden af. Det spreder smil blandt børnene.

“Her er det helt tydeligt, hvordan de indbyrdes relationer er. Nogen siger ‘hej’. Nogen siger ‘hej søde’ mens andre giver et kram. De får en bedre forståelse af hinanden og finder deres plads,” fortæller Pernille Brandt.

I opstillingen ’Snapshot’ kommer relationerne og sammenholdet endnu mere i spil. Læreren tegner en firkant på gulvet, og her skal børnene sætte en dukke, der repræsenterer dem selv. Det giver et øjebliksbillede af, hvordan børnene har det.

“Det gør, at man stiller sig der, hvor man føler, man har det i klassen. Man får et overblik over, om nogen føler sig udenfor, om vi har det perfekt sammen, eller om vi måske kan ændre noget,” fortæller Nelly fra 6.b.

Det vedvarende og visuelle fokus rækker dog længere, og påvirker ikke mindst børnenes evne til at lære.

“Det er som om, magneterne bliver strøget i børnene. De søger hele tiden deres plads, men her kan de sætte billeder på deres pladser. De lærer at se på sig selv og andre. De kan helt konkret se, hvor de står. Så kan de overveje, om det er det sted, de helst vil være. De skal mærke det i kroppen, og det kan de bruge i alle slags situationer. Børn kan godt lide det konkrete, og det gør dem trygge. Den tryghed åbner op for læringen,” fortæller Pernille Brandt.

PAF anvendes i flere klasser på mellemtrinnet på skolen og fire medarbejdere har taget PAF-vejlederuddannelse. Samtidig har alle lærere og pædagoger på mellemtrinnet været på et grundlæggende kursus i metoden.

Fakta

PAF står for power, attitude og fokus. Det er en metode udviklet til at styrke elevers trivsel.

Det centrale er opstillingerne, hvor børnene bliver klogere på sig selv og det fællesskab, de er en del af.

Metoden giver børnene en personlig ballast og styrker deres evne til at blive opmærksom på og mærke deres egne følelser. Dermed banes vejen for en bedre trivsel og i sidste ende en bedre læring.