Klimastrategien Holbæk 2050

Kommunalbestyrelsen i Holbæk har i oktober 2022 godkendt klimastrategien Holbæk 2050. Klimastrategien viser, hvad der skal til for at kommunen kan nå det fastsatte CO2-reduktionsmål på 70% i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Klimastrategien baserer sig på analyser af kommunens CO2-udledning, som viser, at det særligt er tre hovedgrupper, der står for udledningen:

  1. Energiforsyning i form af varme og el
  2. transport
  3. landbrug

Analysen viser, at der er meget, der skal gøres allerede i dag, for at vi kan nå de langsigtede mål.

Holbæk 2050 er Holbæk Kommunes DK2020-plan. DK2020 er et samarbejde mellem 96 af de danske kommuner, der lige nu er i gang med at skrive eller har netop udarbejdet strategier som Holbæk 2050. DK2020-samarbejdets formål er at sikre, at danske kommuner laver strategisk klimaplanlægning, der skal leve op til den internationale Paris-aftale. Kommunerne samarbejder med den grønne tænketank Concito, KL og Realdania om at få lavet strategiske klimaplaner.

Nedenfor finder du strategien og tilhørende handleplan.

Læs strategien Holbæk 2050 her

Læs handleplan til Holbæk 2050 her

Holbæk 2050 er Holbæk Kommunes klimastrategi. Klimastrategien er blevet til som en del af DK2020-samarbejdet og der følger en del dokumentationskrav med dette. Her på siden kan du læse baggrundsinformation og dokumentation for klimastrategien.

DK2020-samarbejdet er et samarbejde mellem næsten alle danske kommuner, Realdania, Tænketanken Concito og KL. Samarbejdet skal sikre at de danske kommuner får lavet strategiske klimahandlingsplaner, som skal sikre at vi lever op til  de internationale klimamålsætninger. 

For at sikre dette skal kommunerne redegøre for en række parametre inden for tre overordnede søjler:

1. Tilslutning til klimamål og samarbejde

2. Udfordringer og muligheder

3. Fremskyndelse og implementering af indsatser

De tre søjler har en række delelementer, som alle skal redegøres for. Samlet set kaldes dette rammeværk for "Climate Action Planning Framework" og er udviklet af det internationale bysamarbejde C40. 

Du kan dykke ned i Holbæk Kommunes Climate Action Planning Framework og tilhørende bilag nedenfor.

Climate action planning framework (CAPF)

Borgerinddragelsesproces for mobilitetsplan

Teknologirådet: Dialog om etablering af vedvarende energianlæg

Nye krav punkterer indsats for udtag af lavbundsjord

EA: Landbrug og Energianvendelse

Tidsplan for udarbejdelse af klimastrategi